Trykhenkogning
Tilmeld
Trykhenkogning
Lørdag d.11. april 2026
Kl. 10.00 – 15.00
Hellested forsamlingshus, 4652 Hårlev - Stuen
Pris: 450,-
Lær om trykhenkogning/Lav din egen "dåsemad"
Hjemmelavet, lækker mad på glas - lige til at sætte på hylden eller i skabet så det er klart til den travle hverdag, den hurtige sult, måske den utålmodige sult eller i en prepper-situation.
Ved hjælp af trykhenkogning, kan du selv lave din egen hjemmelavede dåsemad på glas. Og trykhenkogning er den eneste sikre konserveringsmetode til fødevarer som kød og grøntsager. Men hvordan gør man?
"Pressure canning for begyndere" er et grundigt kursus i trykhenkogning og sikker konservering.
Alle er velkomne, om man er erfaren henkogningsmester eller helt ny på området.
Der tilbydes en lærerig dag med masser af vidensdeling og mulighed for at spørge om alt hvad der relaterer sig til trykhenkogning (og i forlængelse heraf, vandbadshenkogning og damphenkogning).
Ehlena Stormborn er underviser og siger følgende: ’Min viden bliver jeres viden og mit motto er at: der er ingen dumme spørgsmål - kun viden vi endnu ikke har’.
Der vil være et bredt udvalg af trykhenkogte glas til fremvisning og vi skal smage lidt forskelligt fra hjemmelavede glas - og så vil trykhenkogningen fra den spæde start og helt indtil glassene tages op ad gryden blive gennemgået.
Du får:
• 5 timer med fremvisning af en komplet trykhenkogning fra start til slut
• Undervisning i sikker konservering herunder en grundlæggende viden om trykhenkogning
• Smagsprøver på diverse henkogte retter
• Et glas med en trykhenkogt færdigret med hjem
• Rabat på alle Ehlenas bøger om henkogning i både vandbad og under tryk
• Viden om sikkerhed, udstyr, indhold, pH værdier osv.
Kort sagt skal du ikke medbringe andet end din parathed til at suge viden til dig og en madpakke - og så et lille viskestykke til at bære din smagsprøve med hjem i (glassene er meget varme).
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 526901
- Første møde:
- 11.04.26 kl. 10:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 1
Pris
- Almen
- DKK 450,00