Fermentering og andre sjove ting

Fermentering og andet sjovt med Charlotte

Fermentering og andre sjove ting

Søndag d.26. april 2026
Kl. 10.00 – 14.00
Sofiendahlskolen,  4690 Haslev - Hjemkundskab
Pris: 395,-

Fermentering og andre sjove ting er en workshop, hvor vi dykker ned i forskellige metoder til at konservere forskellige fødevarer, særligt grøntsager og frugt og samtidig fremtrylle endnu mere smag, der gør sig godt i det grønne køkken.

Fermentering og syltning har været anvendt siden vi mennesker begyndte at dyrke jorden og skulle gemme fødevarer til de trange tider i vinterhalvåret. Men ud over den konserverende virkning har særligt fermenterede fødevarer en gavnlig indvirkning på vores fordøjelsessystem. Fermentering sker, når vi tæmmer de naturlige mælkesyrebakterier ,der er alle steder, og skaber en naturlig gæringsproces, der både forlænger holdbarhed og udvikler smag. Blandt de mest kendte fermenteringer er den Koreanske Kimchi og Sauerkraut fra de tysktalende lande, som oftest er baseret på kål og en lang fermenteringsperiode på op til flere måneder.

På kurset vil vi prøve forskellige fermenteringsmetoder og andre sjove ting af så som at confitere, sylte og lave sirup.

Fermentering er en proces der tager tid, så vi vil preppe og så skal I følge anvisningerne til at færdiggøre jeres produkter hjemme.
Vi skal bl.a. prøve at lave kimchi, hindbærbrus, japansk sirup og confiterede hvidløg.

Vi slutter af med at lave et lille måltid, hvor nogle af vores hjemmelavede produkter vil indgå til inspiration til deres anvendelse.

Husk at medbringe rigeligt med rene sylteglas til at hjembringe fermenterings- og syltesager.

Undervisningssted

Sofiendalskolen
Sofiendalsvej 42 A
4690 Haslev
Hjemmekundskab

Praktisk information

Hold nr:
426202
Første møde:
26.04.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
5

Pris

Almen
DKK 395,00
  • Søndag 26.04.26 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Sofiendalskolen
    Sofiendalsvej 42 A

    Lokale: Hjemmekundskab

Charlotte Juhl

Charlotte Juhl Sørensen

Charlotte Juhl er madformidler og madhåndværker og kombinerer håndværk, madglæde og bæredygtighed ved at undervise i, hvordan vi kan eksperimentere med maden og samtidigt tage hensyn til både naturen og årstiden.