På begge sider af bordet

på begge sider af bordet

På begge sider af bordet
Et foredrag om at behandle – og blive behandlet

Hvordan opleves systemet – både indefra og udefra?

Erik har arbejdet 42 år som lærer og behandler for udsatte børn, unge og familier. Da hans egen datter blev psykisk syg, fulgte otte år som pårørende i et komplekst system af psykiatri, socialforvaltning og skoletilbud.

I dette foredrag deler han sine erfaringer fra begge sider af bordet. Han giver et ærligt indblik i, hvordan møder, beslutninger og regler opleves af familier i krise, og hvordan professionelle kan gøre en forskel.

Med udgangspunkt i sin families historie fortæller Erik om tab, sorg og kampen for hjælp – men også om de relationer, der gav styrke, og om vigtigheden af humor, samarbejde og vedholdenhed.

Foredraget er ikke et opgør, men en nuanceret beretning om et system, der både kan støtte og svigte. Publikum får konkrete indsigter, praktiske tips og stof til eftertanke om, hvordan vi kan møde hinanden med respekt, uanset hvilken side af bordet vi sidder på.

Foredraget henvender sig til fagfolk, pårørende og alle med interesse for psykisk sygdom, sociale indsatser og samarbejdet mellem borgere og system.

Sted: Mødestedet, Hårlev
Tid: 18. november kl. 19-21

Undervisningssted

Mødestedet
Bredgade 1
4652 Hårlev
Salen

Praktisk information

Hold nr:
525902
Første møde:
20.11.25 kl. 19:00
Mødegange:
1
Lektioner:
1

Pris

Almen
DKK 100,00
  • Torsdag 20.11.25 kl. 19:00 - 21:00

    Sted: Mødestedet
    Bredgade 1

    Lokale: Salen

Erik Jensby

Erik Jensby

Erik har siden 1976 undervist alle de børn der faldt uden for skolens rammer og har optrådt som professionel artist, magiker, skuespiller og historiefortæller siden 1980.
Kunderne har spændt over børnehaver, store firmaer og TV.