Fermentering - teori, sensorik & traditioner

Fermentering 2,0 charlotte Juhl

Fermentering – teori, sensorik og traditioner

Lørdag d.11. april 2026
Kl. 10.00 – 14.00
Sct. Jørgens skole, 4700 Næstved - Køkkenet
Pris: 395,-

Fokus på teorien bag fermentering, historien bag de forskellige kulturers fermenteringsmetoder, arbejde i køkkenet og selvfølgelig en masse smagsprøver på forskellig fermentering.

Fermentering er en af de ældste konserveringsmetoder vi kender og finder sted over hele jorden på forskellige måder. Meget af det vi spiser i dag har rødder lang til bage i tiden og fra fjerne egne. F.eks. er soyasauce lavet af fermenterede soyabønner, kimchi fra Korea og saurkraut fra de tysktalende lande. Men også surdej til meget bagværk og mange surmælksprodukter som yogurt er lavet efter fermenteringsmetoder. Og i dag er kombucha, fermenteret the, blevet meget populært som non-alkoholisk drik.
Men det de alle har til fælles er, at det kræver høj hygiejne, rette temperatur og masser af tålmodighed. Både ift. at mælkesyrebakterierne udvikler sig og sætter gang i processen, men også for at smagen kan udvikle sig.

Fermentering er især godt når man arbejder mod et mere grønt køkken, da soya og miso som ofte er baseret på soya kan få en dyb umamismag og dermed erstatte animalske produkter.
Ud over konservering og smagsfremme har fermenterede fødevare også en virkelig god påvirkning på vores fordøjelse.

Alt dette og meget mere kan I lære mere om på mit kursus Fermentering 2.0 som er mere teoretisk ift. kurset Fermentering og andre sjove ting. Men jeg lover, at vi skal smage rigtig meget og selvfølgelig også selv have fingrene i råvarerne og lave nogle fermenteringer I som deltager kan få med hjem sammen med opskrifter og fremgangsmåde - for I skal gøre det færdigt hjemme.

Vi skal prøve at lave kimchi, syrnet kål, mælkesyrnede pickles og bærkvass (sød nonalkoholisk drik) og der følger naturligvis anvisninger med til, hvor og hvordan I kan bruge det hjemme.

Medbring sylteglas, nysgerrighed og tålmodighed til nogle lærerige timer om fermenteringens fantastiske verden og få inspiration til at arbejde med det hjemme.

Undervisningssted

Sct. Jørgens Skole
Manøvej 14
4700 Næstved
Køkkenet

Praktisk information

Hold nr:
126225
Første møde:
11.04.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
5

Pris

Almen
DKK 395,00
Efterlønsmodtager med bopæl i Næstved kommune
DKK 395,00
Pensionist med bopæl i Næstved kommune
DKK 395,00
Arbejdsledig med bopæl i Næstved kommune
DKK 395,00
  • Lørdag 11.04.26 kl. 10:00 - 14:00

    Sted: Sct. Jørgens Skole
    Manøvej 14

    Lokale: Køkkenet

Charlotte Juhl

Charlotte Juhl Sørensen

Charlotte Juhl er madformidler og madhåndværker og kombinerer håndværk, madglæde og bæredygtighed ved at undervise i, hvordan vi kan eksperimentere med maden og samtidigt tage hensyn til både naturen og årstiden.